24. August 2021
9000 Aalborg

Eyda pigerne Sofie Buus & Emilie Sofie Christensen, har inviteret os på rundtur i deres hjerte-by, Danmarks fjerde største by - Aalborg. Mange forbinder formentlig byen med Nordeuropas største karneval, der tiltrækker ca. 60.000 feststemte deltagere, der vandrer gennem byen. Et arrangement der kan anbefales at opleve, hvad enten det er som deltager eller tilskuer - når det igen er muligt. Den Nordjydske by, har langt mere at byde på.
Vi mødte Sofie og Emilie hos Surdejsbageren, det perfekte sted at afrunde en morgentræning. Pigerne besøger ofte bageren der ligger centalt og i hyggelige omgivelser, med mulighed for både stay or take-away. Menu'en er altid den samme en surdejsbolle med smør og ost + en café latte. Sofie har selv stor succes med surdejsbagning derhjemme. Men mangler man erfaring eller mod, til selv at spring ud i en sådan omgang, tilbyder Surdejsbageren udover salg af brød, kager og kaffe også kursus i surdej for 900,- pr. mand.
På Aalborgs havnefront med frit udsyn over Limfjorden finder man Musikkens Hus. Et smukt syn for øjet og et besøg værd hvis man søger musikalske oplevelser. Den arkitektoniske perle rummer både koncertsale, restaurant samt undervisningsfaciliteter. Vil man opdateres om koncerter, show og foredrag kan man følge med her.Er du en af dem, der elsker en god slentretur med en veninde, byder havnefronten på meget mere end blot Musikkens hus. Udover en fantastisk udsigt langs vandet, finder man også adskillige spisesteder, samt Aalborg Streetfood ved Skudehavnen. Tæt på Musikkens Hus, finder man også Utzon Center.
Er man på udkig efter nye udstillinger at gå på opdagelse i, kan man besøge KUNSTEN Museum of Modern Art. Vi var forbi stedet imens udstillingen SKUM, en oppustelig skulptur tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group var at finde.
Uanset alder er der noget at opleve. Og især det store springvand i haven, gør sig bemærket i børnehøjde. Skulle sulten melde sig, kan man i et af de små drivhuse, nyde en brunch eller frokost hos fra Brasserie Kunsten.
Udover at Skovdalen er stedet, hvor man kan opleve koncerter under åben himmelstrøg, så er det for Emilie og Sofie, også et sted hvor de mødes for at lave en udendørs workout. Stedet er omgivet af fantastisk natur, så der er både mulighed for at vælge en løberute eller at bruge tribunen til trappesprint, mountain climbers, lunges eller hvad dit træningshjerte begærer. Vi elsker udendørs træninger og forstår godt at pigerne er vilde med stedet her.