05. February 2020
CROSSFIT MED ANNA EIHOLM

Anna Eiholm er en af vores EYDA piger, som vi er utrolig stolte af på mange måder. Hun er forgænger for et realistisk syn på sundhed, og er ikke bleg for at aflive myter som at man kan punktforbrænde, at sukker er usundt eller at du skal spise mange måltider for, at holde forbrændingen oppe. Hun underviser på Fitness Institute, laver sundhedstjek for adskillige virksomheder, er personlig træner og en kæmpe inspiration for mange bl.a gennem hendes instagram.
En træning kan sammensættes på et utal af forskellige måder. Vi besøger Anna i Crossfit på havnen i Aarhus. Anna har dyrket alt fra holdtræning og fitness til i dag, hvor hun primært dyrker crossfit. Siden hun startede har hun lært og udviklet sig enormt og bl.a konkurreret i Crossfit flere gange. Hun er en power kvinde der kæmper for de mål hun sætter sig for. Vi får her et indblik i hvordan en træning kan se ud og hvorfor det er sjovt at lave crossfit.