Maya Tights

Maya Tights

I har helt sikkert været i samme situation som mig. Stået i træningscenteret og indset at jeres tights er gennemsigtige, selvfølgelig efter at have udført en god mængde squats. Jeg har sågar oplevet, at en venlig sjæl har påpeget ”dine tights er gennemsigtige, hvis du ikke er klar over det”. Alt imens jeg rødmede en smule.

Det undrer mig faktisk, at der findes så mange gennemsigtige tights på markedet – hvorfor bliver det ikke opdaget, langt før vi kvinder står og flasher underbukser igennem vores tights i træningscenteret?

Det kan næppe passe, at man bevidst producerer gennemsigtige tights. Måske man bare ikke er opmærksom på problemet, hvem ved?

Lige præcis dét har i flere år har pustet til min lyst til at producere mit eget træningstøj. Et brændende ønske om at gøre det bedre. At vise, at det kan lade sig gøre at skabe den perfekte pasform og kvalitet, hvor der ikke bliver gået på kompromis med noget som helst.

Det har derfor også været en lang proces, da mine krav og forventninger har været høje.

Maya Tights er produceret seamless, da jeg er vild med hvordan det smyger sig til kroppen, og dertil giver optimal bevægelighed. Uanset kropsform er seamless behageligt at træne i. Det betyder sågar, at jeg som gravid kan hoppe i mine Maya Tights, uden at det strammer eller er ubehageligt.

Den høje talje er jeg overbevist om, at i kommer til at knuselske mindst lige så meget som jeg. Den holder styr på det hele uanset størrelse. Det betyder at vi ikke får underlige buler af en stram elastik om hoften, men derimod kan vi føle os godt tilpas i vores tights.

Igen må jeg bare sige at det rigtige træningstøj, kan få os til at yde bedre når vi træner.