15. December 2020

Svedig steptime med Phie i Aarhus - verdens sjoveste cardio

Svedig steptime med Phie i Aarhus - verdens sjoveste cardio

Mambo-chase, repeater, single knæ og jorden rundt 🧚🏼‍♀️

....efter en time på stepbænken blev vi en del klogere på disse ord.

For nogle uger siden var vi til en svedig og udfordrende steptime hos Phie i Aarhus. Det var totalt throwback til 2012, da vi begge to steppede rigtig meget. Det er faktisk lidt sjovt, fordi vi steppede en del sammen, da vi begge to boede i Aarhus.  

Step kræver ikke andet end dig selv, en stepbænk og god musik - det er en virkelig sjov måde at få pulsen op på.. Synes vi ihverfald. Det føles næsten som at være tilbage på dansegulvet, og det føltes som om vi havde været i gang i 15 minutter, da der var gået en time.

Vi havde dygtige Phie, som er stepinstruktør i FitnessX i Aarhus til at undervise os en time. Vi fik både lov til at komme helt “back to basic” men vi blev også udfordret på en masse øvelser hen over bænken og en del vilde drejninger. Vi har uploadet lidt videoer fra dagen på Instagram i et højdepunkt til jer. Der ligger også en IG-TV med vores første blok, som I kan lave derhjemme.

Vi steppede i Emma Pocket Tights og Emma Bra, som var helt perfekte til formålet. Emma Bra giver medium til high support, og derfor tillader den diverse hop, der er under en steptime.