Tights guide – find de bedste tights til dig

Vi forstår godt, hvis du er i tvivl om hvilke tights, der passer bedst til dig – eller hvis du bare har svært ved at vælge. I denne guide vil vi dog gerne forsøge at gøre det lidt nemmere for dig, så du kan finde det par EYDA tights, der passer bedst til dig og dine behov.

Inden du vælger tights, er der to essentielle ting, du skal overveje. Disse ting har nemlig stor betydning for hvilke tights, der er de mest ideelle til dig.

Anvendelse - hvad skal de bruges til?

Findes der noget mere irriterende end tights, der ruller ned under løbeturen, eller som strammer så meget, at det bliver ubehageligt? Nej vel? Noget af det første, du skal overveje, er, hvad du skal bruge dine tights til. Er det til løb? Fitness? Yoga? Gåture? Eller bare til helt almindeligt hverdagsbrug? Vores tights er forskellige; nogle er gode til løb, nogle er gode til yoga eller styrketræning – og nogle er gode til lidt af hvert.

Kropstype - hvad passer til din krop?

Kvindekroppe er smukke og unikke, men de er også forskellige. Selvom vi laver tights, der passer til mange forskellige kvindekroppe, er det ikke alle tights, der passer til alle kroppe. Nogle tights passer bedst til kvinder, hvor omkredsen af hofte og talje er nogenlunde den samme, og hvor formerne altså ikke er så fremtrædende, mens andre tights er mere ideelle til kvinder med smalle taljer eller større maver. Derfor er det vigtigt, at du går efter EYDA tights, der passer til din kropstype.

Har du fundet de rigtige tights, men er du i tvivl om din størrelse? Se vores størrelsesguide og følg størrelsestabellerne for de enkelte styles.

Tights med eller uden elastik i taljen?

Alle vores tights er designet til at give dig den bedste støtte samtidig med, at de er squatsikre, super komfortable og smukke at se på. Den største forskel, i forhold til hvad og hvem tightsene egner sig til, ligger i elastikken i taljen – eller manglen på samme. Når du ved, om du har brug for elastikken, bliver det altså meget nemmere for dig at vælge mellem vores mange styles.

Tights med elastik i taljen – til kurvede kvinder og eksplosiv bevægelse

Tights skal sidde godt, og de skal blive siddende. Hvis du sommetider oplever, at dine tights ruller, skal du gå efter højtaljede tights med elastik i taljen. Mange af vores tights, for eksempel Lise Tights og Emma Pocket Tights, har en elastik i taljen, mens Trine Ultralight Tights og Helene Running Comp. Tights eksempelvis har både elastik og en justerbar elastiksnor i taljen. For de fleste vil den almindelige elastik være tilstrækkelig til både løb og træning, men hvis du vil være helt sikker på, at dine tights ikke ruller, eller hvis du dyrker mere eksplosiv sport, skal du gå efter et par tights, der også har den justerbare elastiksnor.

Du skal altså vælge tights med elastik i taljen, hvis:

  • Du oplever, at dine tights ruller
  • Du har en smal talje eller en blød mave
  • Du skal bruge dine tights til løb eller andre aktiviteter, der sætter store krav til, om tightsene bliver siddende på maven.

Tights uden overflødige syninger – til kvinder med smallere hofter

Elastikkerne og syningerne i taljen er mindre vigtige for dig, der har en mindre kurvet krop. Hvis din talje ikke er meget smallere end dine hofter, vil det generelt være nemmere for dig at holde dine tights oppe, mens du bevæger dig.

Vores tights uden syninger og elastik i taljen giver ultimativ komfort, og de er derfor også gode til dig, hvis du blot har planer om at bruge dine tights til hverdag eller til mere statisk aktivitet, der ikke stiller så store krav til dine tights evne til at blive siddende. Vi vil helt klart anbefale dig at gå efter vores Anna Ultralight Tights eller vores Sophy Tights med lommer, hvis modellen uden syninger i taljen passer til dig og dine behov.

Tights uden syninger eller elastik i taljen passer til dig, hvis:

  • Din talje ikke er meget smallere end dine hofter
  • Du generelt ikke oplever udfordringer med, at dine tights ruller ned
  • Du leder efter et par ultrakomfortable tights, som skal bruges til hverdag, yoga eller anden træning, der ikke er for eksplosiv.

 

25. januar 2021 — Anna Eiholm