Vægtløftning med Thomas Holdersen - tekniktræning på et helt nyt niveau

Vi har været et smut forbi Thomas Holdersen i Aarhus Crossfit, som er idrætsstuderende og vægtløftningstræner. Vi blev introduceret til de to populære løft i vægtløftning: Snatch og Clean & Jerk - på dansk kaldes det også “træk” og “stød”.

Vægtløftning er en teknisk træningsform, hvor centralnervesystemet virkelig bliver udfordret. Heldigvis for os, er Thomas utrolig pædagogisk og super tålmodig. Vi startede med en let opvarmning, og efterfølgende begyndte vi at bygge både teknik- og kilo på stangen.

Thomas underviser til dagligt i Aarhus Crossfit, og har en del atleter til forskellige stævner i hele verden. Både børn og voksne. Vi fik ret stor respekt for, hvor meget teknik og timing betyder i vægtløftning. Det er altså ikke (nødvendigvis) nok at være stærk.

Vi har delt nogle stories med jer i et højdepunkt på Instagram, hvor i kan få et indblik i, hvad vægtløftning er.

Hvis ikke I har spottet det, så er vi hoppet i de nye Lise Tights. Mette er i Red Violet og Anna i Navy, samt den nye Emma Tees, som også er online på shoppen.

11. januar 2021 — Anna Eiholm