27. February 2021
Vælg den rigtige sports bh

Hvorfor er det vigtigt at vælge den rigtige sports-bh?
Den rigtige sports-bh kan mindske dine brysters bevægelse når du løber eller hopper med op til 78%. Afhængigt af din brysters fasthed og størrelse bevæger de sig op til 9 cm, uden en sports-bh, for hvert løbeskridt du tager. I en sports-bh, der passer til dit aktivitetsniveau og din træningsform bevæger brysterne sig kun ca. 2 cm, mens de i en sports-bh uden nok support vil bevæge sig 5-6 cm.
Har du prøvet, at dine bryster føles som om de hopper op og ned, når du er ude og løbe eller træne? Så bør du bestemt overveje en anden sports-bh! Uden en sports-bh til træning vil dine bryster bevæge sig både op og ned, fra side til side og ind og ud. Dette kan være ubehageligt og gøre ondt og kan på sigt tynge brysterne. Bryster består hovedsageligt af hud, fedt og bindevæv, som kan blive forlænget, men ikke trække sig sammen igen. Hvis du vil undgå at tyngdekraften hiver og slider i brystet, er det super vigtigt med en god sports-bh med optimal støtte til din træning. Jo større bryster, des mere bevægelse og jo større behov for støtte fra en sports-bh.
ALLE kvinder bør bruge en sports-bh under træning, da selv små bryster kan bevæge sig rigtig meget, når de udsættes for fx løb og hop.
Hvordan vælger jeg den rigtige sports-bh?
Du bør vælge din sports-bh ud fra aktivitetsform og hvor meget støtte du har brug for. En tommelfingerregel er, at jo større skålstørrelse du bruger, desto mere støtte har du brug for - og jo flere eksplosive bevægelser der er i din sport, desto mere støtte har du brug for.
Hvis du løber, dyrker crossfit, rider eller laver anden eksplosiv træning har du altså brug for mere støtte, end hvis du fx. dyrker fitness, yoga, golf, gåture eller anden let aktivitet.
Hos EYDA har vi både sports-bh’er med let, medium og high support. Kigger du efter bh’er med let- og medium støtte vil vi anbefale Maria, Emma, Anna og Ibi. Har du derimod behov for high-support anbefaler vi Nina og Trine.
Hvor ofte skal du skifte din sports-bh?
For at sikre at du altid har den optimale støtte, bør du skifte din sports-bh ud cirka hver 6-12 måneder, afhængig af hvor ofte du bruger den, selvfølgelig.