Store
manager KBH
Store Manager søges til EYDA i København - 30-37 timer/ugen.
Vil du stå i spidsen for en helt ny EYDA-butik og skabe en inspirerende kundeoplevelse hver eneste dag? Brænder du for ledelse, salg og retail, og motiveres du af at udvikle både mennesker og resultater? Så er det dig, vi søger.
Vi søger en engageret Store Manager til vores nye butik i København, som forventes at åbne i september 2026. Som Store Manager får du ansvaret for butikkens daglige drift, salg og performance. Du bliver den drivende kraft bag et stærkt team, hvor god energi, høj service og fælles ambitioner er i fokus.
Du går forrest på gulvet, motiverer dit team og skaber rammerne for, at både medarbejdere og kunder får den bedst mulige oplevelse. Samtidig arbejder du tæt sammen med vores Retail Manager om at sikre, at butikken lever op til EYDAs standarder.
Dine arbejdsopgaver:
-
Ansvar for den daglige drift og butikkens performance
-
Ledelse, motivation og udvikling af butikkens medarbejdere
-
Vagtplanlægning og sikring af optimal bemanding
-
Sikre en inspirerende butik med høj standard og stærke kundeoplevelser
-
Salg, kundeservice og rådgivning på gulvet
-
Opfølgning på nøgletal, salgsmål og butikkens resultater
-
Planlægning og eksekvering af kampagner, aktiviteter og events
-
Tæt samarbejde med Retail Manageren om butikkens udvikling
Det forventer vi af dig:
-
Du har erfaring med ledelse, gerne fra detail- eller sportsbranchen
-
Du har en stærk salgsforståelse og motiveres af at skabe resultater
-
Du er en synlig leder, som går forrest og skaber engagement
-
Du er struktureret, ansvarsbevidst og trives med mange bolde i luften
-
Du brænder for kundeservice og ved, hvor stor betydning den gode kundeoplevelse har
-
Du er positiv, energisk og bidrager til en stærk teamkultur
-
Du er fleksibel og kan arbejde både dag, aften og weekender
Send en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og meget gerne, hvilken træning eller sport du interesserer dig for. Du er også meget velkommen til at vedhæfte en kort video, hvor du præsenterer dig selv.
Om jobbet:
Der er tale om en stilling på 30-37 timer ugentligt efter aftale, hvor arbejdstiden er fordelt på både dag-, aften- og weekendvagter. Som Store Manager har du ansvaret for butikkens daglige drift.
Om EYDA
EYDA er en anerkendt direct-to-consumer forhandler af activewear til kvinder og mænd med egen online platform samt butikker i Danmark og Norge. Vores mission er at få kvinder til at føle sig komfortable, mens de er aktive. Ved at omfavne og værdsætte det faktum, at kroppe er forskellige, udvikler vi pålidelige produkter af høj kvalitet. EYDA er lige nu i en spændende udvikling og åbner derfor endnu en butik.
Tiltrædelse: Start/midt september 2026
Arbejdssted: København (Gammel Kongevej, Frederiksberg)
Arbejdstid: 30-37 timer pr. uge
Ansøgningsfrist: Vi evaluerer kandidater løbende.
Ansøgning med CV og eventuelle spørgsmål sendes til job.store@eyda.com.