Shorts & Pants

Her finder du bukser og shorts fra EYDA, flere pasformer og benlængder. Dyk ned i de forskellige styles for at se alle de forskellige farver, så du kan finde dem, der passer til din personlige stil. Alle EYDA tights shorts findes også som tights og er 100% squatsikre.

EYDA træningsshorts er perfekte til alt fra workouts og løb til gåture og leg på gulvet; de er nemlig 100% squatsikre, behagelige at have på og bliver siddende, hvor de skal. Her finder du et udvalg af shorts tights i høj kvalitet, som du kan bruge til din træning eller bare til hverdag.

Få dine yndlings EYDA tights som shorts

Vores shorts findes også i lange tights. Så hvis du allerede har et par yndlingstights fra EYDA, har vi gjort det nemt for dig også at finde et par yndlingsshorts. Shorts og tights med samme navn er lavet i samme materialer og har samme pasform i taljen og om livet.

Hvis du ikke har prøvet vores tights eller ikke ved, hvilken pasform, der er mest ideel til dig, skal du først og fremmest tænke over, hvad du skal bruge dine shorts til, samt hvilken kropstype du har.

Hvis du oplever, at dine shorts sommetider ruller ned, når du bevæger dig i dem, bør du gå efter et par shorts med elastik i taljen. Hvis du derudover skal bruge dine nye shorts til eksplosiv aktivitet – for eksempel løb eller hop – bør du overveje at vælge et par, der både har elastik og justerbar elastiksnor i taljen. Kig for eksempel på vores Trine Ultralight Shorts i det super lette materiale, vores Sarah Shorts med høj talje og lommer eller vores Helene Running Comp. Shorts med kompressionseffekt.

Hvis du ikke oplever, at dine shorts og tights generelt ruller ned, kan du tage et kig på vores Anna Ultralight Shorts, som ikke har elastik i taljen, og som har et minimum af syninger. De passer bedst til dig, hvis din talje ikke er meget smallere end resten af din overkrop.

Find træningsshorts i forskellige farver

Med vores shorts kan du give den fuld gas med din træning uden at gå på kompromis med din stil. I vores udvalg finder du nemlig shorts med forskellige detaljer og funktioner i mange forskellige farver. Du kan altså ikke bare finde et par shorts med den rigtige pasform; men også i den rigtige farve.

Om du er til sort, lyserød, blå eller en anden farve, kan du helt sikkert finde noget, der falder i din smag – og det allerbedste af det hele: Når du har fundet dine favoritshorts, kan du købe dem i flere forskellige farver, så de passer til hele din træningsgarderobe. Det er bare altid dejligt at have flere forskellige sæt at skifte mellem, ikke?

Korte tights og shorts til træning og hverdag

Noget andet, der er godt ved, at du kan finde korte tights og shorts i flere forskellige pasforme og farver, er, at du kan finde shorts til enhver lejlighed. Alle vores shorts er træningsshorts, der kan bruges til nærmest alle former for træning og aktiviteter. De kan dog også sagtens bruges til hverdag. For eksempel bruger vi tit shorts under vores kjoler om sommeren eller sammen med en flot top. Vi kan også finde på at style vores tights shorts med en hoodie eller en sweat for et mere sporty look. 

Uanset om du skal bruge dine nye shorts til hverdag eller træning, er det vigtigt, at benene på shortsene ikke kravler op. Det er nemlig både forstyrrende og ubehageligt. Benene på vores shorts bliver, hvor de skal, når du bevæger dig. Nogle af vores kortere shorts har en silikonekant i benene, der sikrer dette, mens den længere længde på andre shorts gør, at de ikke kravler op.

Træningsshorts i forskellige længder og pasforme

Nogle kan lide lange shorts, og nogle kan lide korte shorts – og vi synes, der skal være mulighed for begge dele. Vores shorts varierer i længden, så du kan få lige præcis den type, der passer dig bedst. Længden spiller en stor rolle for, hvordan du vil opleve, dine shorts sidder på dig, og om de er behagelige at have på. Længden spiller dog også en stor rolle for, hvordan og hvor meget støtte du får fra dine shorts. For eksempel vil vores længere shorts give mere støtte nede omkring dine ben, fordi de vil ”holde” på dine lår på en anden måde, end korte shorts vil. Til gengæld er kortere shorts mere komfortable for andre at have på, fordi det for nogen kan føles ubehageligt, at shortsene ”skærer” midt på låret. Hvilken længde, du skal vælge, afhænger udelukkende af, hvad der passer bedst til dig, og hvad du føler dig bedst tilpas med.

Shorts og korte tights med lommer

Mangler du også sommetider et sted, hvor du kan lægge din telefon eller dine nøgler, når du har træningstøj på? Det gør vi i hvert fald nogle gange. I vores sortiment af korte tights og shorts finder du kun par, der har én eller flere lommer. Nogle shorts har en lille lomme i taljen, som kan bruges til nøgler eller andre småting. Andre har en større lomme på låret, som kan bruges til din mobiltelefon eller andre lidt større ting. Nogle shorts har både en lille lomme i taljen og en lomme på låret. I vores shorts er funktionalitet, komfort og design nemlig kombineret, så du ikke behøver at gå på kompromis med nogle af delene!

Hvis du har spørgsmål til vores shorts, eller hvis du gerne vil have vores hjælp til at finde den rigtige størrelse, er du altid velkommen til at kontakte os. Eller besøg vores shorts guide. Vi hjælper dig meget gerne til at finde de korte tights eller shorts, der passer bedst til dig og dit behov.

FAQ

Hvad bruger man tights shorts til? 
Shortsene kan bruges til alt slags træning som gå ture, leg på gulvet eller crossfit. Shortsene er specielt gode i sommerperioden eller hvis du ofte træner indendørs. EYDAs shorts findes i forskellige længder og farver og kan derfor også bruges til hverdag og give dit outfit et mere sporty look.

Er det samme størrelse i shorts som mine tights?
EYDAs shorts og tights har samme navne, og er lavet i samme materiale og pasform i talje og i livet. Hvis du ikke kender din størrelse eller har prøvet EYDAs tights, skal du derfor overveje hvad du skal bruge dine shorts til og hvilken kropsform du har.