eyda® community

eyda x lige om hjørnet social intervals


Træn op til halvmaraton

Skal du løbe halvmaraton, og vil du gerne i din bedste løbeform forud for løbet? Sammen med Oliver Frandsen, Medejer af EKOA COACHING og løbe- og triatlontræner, har vi udarbejdet et løbeprogram til formålet. 

Vil du gerne gøre de trælse intervaller lidt hyggeligere? Så kom med til EYDA SOCIAL INTERVALS x Lige Om Hjørnet hver tirsdag kl 16.30 fra tirsdag d. 22. April, hvor vi sammen får klaret ugens interval-træning fra løbeprogrammet forud for BESTSELLER Aarhus City Half 2025.

Tilmeld dig gratis her

BEMÆRK ved start af løbeprogrammet, forventes det, at du løber minimum 15 km om ugen. Gør du ikke det, vil der være større risiko for at blive skadet.

Før du starter på løbeprogrammet, er det vigtigt at forstå nogle af de begreber og forkortelser, der ofte bruges i løbetræning. 

Opvarmning: Foregår i roligt tempo. Det anbefales, at du efter opvarmningen stopper op, får pulsen ned, mens du strækker lidt ud i et par minutter.

Gang: Gå stille og roligt for at få kroppen i gang og/eller nedkølet mellem intervaller eller ved endt løbetur. 

Roligt tempo (RT.): Løb i et meget komfortabelt og roligt tempo, som kan opretholdes over længere tid uden at blive udmattet. Det kan næsten ikke gå for langsomt!

Jævnt tempo (JT): Dette tempo udfordrer dig væsentligt mere end dit rolige tempo. Det vil være cirka det tempo du ville løbe, hvis du blev bedt om at løbe 10km så hurtigt som du overhovedet kan.

Hurtigt tempo (HT.): Løb i et hurtigt tempo, hvor det ville være meget svært for dig at holde en samtale. Det vil ofte være det tempo vi benytter på dine interval dage. 

Løbeprogrammet er en vejledning, og det vigtigste er, at du lytter til din krop. Hvis du føler dig ekstra træt eller øm efter anden træning, kan det være en god idé at udsætte løbeturen til en anden dag. Har du brug for flere gå-pauser, så tag dem - og hvis det føles rigtigt at gentage et træningspas, inden du går videre, er det helt okay.

Løbeprogrammet er bygget op, så både intensitet og udholdenhed øges gradvist fra uge til uge. "Træningsdag 1" består af intervaltræning, som vi også løber til EYDA SOCIAL INTERVALS x Lige om hjørnet. Denne dag vil typisk føles hårdere end de øvrige to løbedage i ugen - men husk, at det netop er her, du udvikler dig mest!

På “træningsdag 3” har du dine lange løbedage. Her er det vigtigt at du overholder pauserne. Selvom du ikke føler du har behov for dem, da du løber langsomt med relativ lav puls, så er pauserne vigtige med henblik på skadesforbyggelse. Således vi får iltet dine sener og led optimalt. Du kan IKKE løbe for langsomt på dine lange langsomme løbedage.

OM OLIVER

Oliver Frandsen er medejer af EKOA COACHING, hvor han specialiserer sig som løbe- og triatlontræner. Som aktiv IRONMAN-atlet har han sat sig et ambitiøst mål om at vinde IRONMAN VM i sin aldersgruppe (25-29 år). Derudover er han medejer af Lige Om Hjørnet, som han driver sammen med sin kæreste Mille.